Elektroniske holdkort

Quickguide til elektroniske holdkort kan hentes som pdf fil her.

 

Hvordan får man adgang til holdkort ?

Du finder holdkort enten via:

https://haandoffice.dhf.dk/Login.aspx

Eller

håndbold app’en -> sportstasken -> holdkort (husk evt. at opdatere app’en).

Når du er logget på enten håndoffice eller sportstasken, kan du få vist de aktuelle holdkort for dine eller alle klubbens hold. Undgå at taste søgekriterier, men søg blot med tomme felter.

Hvem har adgang til haandoffice?

Som udgangspunkt får træner og holdleder for hvert hold adgang til haandoffice. Man kan ikke oprette sig selv, men skal oprettes af en administrator. Kontakt Gitte for at få oprettet brugere og hvis der er problemer med login.

Brugernavn og login får du tilsendt pr. mail fra systemet. Du kan ændre dit password på haandoffice under brugerinfo eller på app’en under ”Min profil”.

Der vil være én holdansvarlig pr. hold. Det er som udgangspunkt den person, der forventes at have det overordnede ansvar for truppen i forhold til de elektroniske holdkort. Holdansvarlig betyder blot at man får en mail, hvis holdkortet ikke er udfyldt.

Officials skal tilknyttes holdet særskilt.

Udfyld holdkort - håndoffice

Vælg den kamp, du skal udfylde holdkort for ved at trykke på blyanten.

 

Når du står på kampen, kan du hente spillertruppen frem ”Hent fra trup”. På den måde får du samtlige spillere frem uden at skulle søge på hver enkelt. Du skal så vælge de spillere fra listen, der skal deltage.

Hvis der mangler spillere, kan de fremsøges ved at vælge ”Tilføj spiller” og ”start søgning”. Det er vigtigt at du kun søger på fornavn og vælger alle andre kriterier fra (fx køn, trup og alder). Du kan sortere listen ved at trykke på ”navn” eller ”fødselsår” for at finde den spiller, du søger.

Man kan sætte nummer på spillerne i truppen og nummeret vil således komme med når man henter spilleren ind i holdkortet. Ellers skal der sættes nummer på spillerne i selve holdkortet.

Hvis du ikke kan finde spiller, kan fiktiv spiller oprettes ”tilføj fiktiv spiller”.  Efterfølgende skal følges op på hvorfor spiller ikke står i systemet. Kontakt Gitte.

Det er muligt at genbruge holdkort fra sidste kamp ”Hent fra forrige kamp”.

Når man kopiere et holdkort fra kamp til kamp følger officials også med.

Udfyld holdkort - håndbold app’en

Holdkort ligger i ”sportstasken”. Hvis man er tilknyttet et hold, som official, vil man kunne se egne holdkor under ”Mine hold” ellers ligger alle holdkort under ”Foreningens hold”.  Tryk på den røde pil.

 

Når du står på kampen, trykker du ”søg”. Vælg truppen og tryk søg igen. På den måde får du samtlige spillere frem uden at skulle søge på hver enkel. Du skal så vælge de spillere på listen, der skal deltage i kampen. Hvis spillerne har samme numre, kan man med fordel sætte numre på truppen i haandoffice. Ellers skal nummer udfyldes manuelt.

Officials tilknyttes særskilt. Kan søges frem. Hvis der mangler en spiller i truppen, kan en spiller søges frem. Undgå så vidt muligt alle andre søgekriterier end navn.

Hvis du ikke kan finde en spiller ved at søge på navn, kan fiktiv spiller oprettes. Dette kan ske inde fra holdkortet, hvor der kan vælges ”tilføj fiktiv” i øverste højre hjørne. Udfyld derefter info.  Efterfølgende skal følges op på hvorfor spiller ikke står i systemet. Kontakt Gitte.

Det praktiske

Holdkortet bliver tilgængeligt 8 dage før kamp. Holdkortet skal være udfyldt ved kampstart. Når et holdkort er sat, så kan begge hold og dommerne se det i app’en 3 timer før kampen. Der kan slettes og/eller påføres spillere op til 12 timer efter kampens starttidspunkt.

Skulle et holdkort mod forventning ikke være sat inden kampstart, så spilles kampen alligevel. Der tilgår den holdkortansvarlige på holdet en mail om, at holdkortet ikke er sat, og at det ”lukker” om 12 timer, hvorfor forholdet bedes bragt i orden. Såfremt der, mod forventning, ikke er udfyldt holdkort når det ”lukker”, så fremsendes der mail til foreningens postmodtager, som derefter rykker træner.

Kampresultater

Der vil ikke længere være stævneliste ved dommerbordet om søndagen. Resultatet af kampen bliver fremover ikke skrevet ned nogen steder og det er derfor vigtigt, at holdene selv sørger for at taste resultatet umiddelbart efter kampen. Dette gøres i håndbold app’en under sportstaske ”indberet resultat”.

Go to top